Vandmøller og vindmøller

Støvring havde sin vandmølle fra en gang i 1200-tallet til 1958. I foråret 2021 blev stedet, hvor den havde ligget, udgravet af arkæologer fra Nordjyske Museer. Efterfølgende er der etableret regnvandsbassin på stedet.
”Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring Kommune” har i anledning af udgravningen samlet en række artikler, der handler om Støvring Vandmølle, andre vandmøller i vores område samt artikler om vindmøller ligeledes fra vores område.

Artikel nr. 1: Støvring Vandmølle – kort fortalt

Fra senest 1268 til 1958 var der i Støvring en vandmølle. Denne vandmølle havde mange funktioner gennem tiden, men formaling af korn til mel var gennem alle årene en vigtig aktivitet. Senere udvidede virksomheden med en stampemølle, hvor forskellige produkter kunne bearbejdes. Denne stampemølle blev i 1880 erstattet af et hammerværk, en smedevirksomhed, der udviklede sig til en mindre fabrik, der først og fremmest leverede stålvarer til brug i landbrugsmaskiner.
Denne artikel er skrevet af Niels Nørgaard Nielsen med udgangspunkt i den uddybende artikel nr. 4: ”Støvring Vandmølle.
Om hammerværket kan der læses mere i artikel nr. 2: ”Hammerværket i Støvring 1880”.
Hvad der skete med Støvring Vandmølle efter lukningen i 1958 kan læses i artikel nr. 3: ”Fra vandmølle til vaskeri, stålmøbler og glasfiber”.
Læs mere: Møllefortælling 01

Artikel nr. 2: Hammerværket i Støvring år 1880

I 1880 omdannedes stampemøllen ved Støvring Vandmølle til et såkaldt hammerværk, der var et smedeværksted. Denne udviklede sig med tiden til en mindre fabrik, hvor der først og fremmest blev produceret redskaber til landbruget. Det er ingen let sag at forarbejde stål med den fornødne kvalitet, men en bondesnu ejer lokkede den fornødne viden ud af en overlegen københavnsk virksomhedsejer. Hammerværket lukkede under krisen i 1930’erne.
Denne artikel er skrevet af Britta E. Nielsen.
Det eneste tilbageværende hammerværk i Danmark kan ses og opleves i Godthåb. Om det kan der læses mere i artikel nr. 9: ”Vandmøller i fhv. Støvring Kommune”.
Læs mere: Møllefortælling 02

Artikel nr. 3: Fra vandmølle til vaskeri, stålmøbler og glasfiber

Støvring Vandmølle blev endegyldigt lukket i 1958. Hvor vandmøllen havde ligget, blev der i årene efter oprettet flere virksomheder. Mølledammen blev omdannet til fiskedamme, ejerne af møllen oprettede et vaskeri, mens andre bygninger blev omdannet til fabrik. Først blev der her fremstillet stålmøbler, siden joller og teltvogne af glasfiber. Da alle disse virksomheder var lukket, blev området ryddet og kom til at ligge hen som en fugtig eng, indtil der i 2021 blev etableret regnvandsbassin på området. Forinden gennemgravede arkæologer fra Nordjyske Museer området og fandt rester af vandmøllen.
Artiklen er skrevet af Niels Nørgaard Nielsen.
Om de arkæologiske udgravninger kan der læses i artikel nr. 5 ”Fundet af Støvring Vandmølle” og i artikel nr. 6: ”Udgravning af Støvrings ældste industri”.
Læs mere: Møllefortælling 03

Artikel nr. 4: Støvring Vandmølle – den uddybende fortælling

Støvring Vandmølle vides at have eksisteret mindst fra 1268 til den endegyldige nedlæggelse i 1958. I denne meget grundige fortælling redegøres, med udgangspunkt i alle tilgængelige arkivalier, om møllens virke og ejerforhold gennem tiden.
Artiklen er et uddrag af bogen ”… et lille bidrag til Støvrings Historie” fra 1997 skrevet af Hans Gjedsted og udgivet af Lion Club Støvring, hvis tilladelse til at bringe den her på siden foreligger.
En forkortet artikel om Støvring Vandmølle kan læses i artikel nr. 1: ”Støvring Vandmølle – kort fortalt”.
Læs mere: Møllefortælling 04

Artikel nr. 5: Fundet af Støvring Vandmølle

Det vakte berettiget opsigt, da Nordjyske Museer offentliggjorde, hvad de havde fundet, hvor Støvring Vandmølle have ligget. Fundet fandt vej til Slots- og Kulturstyrelsens liste over årets topfund i 2021. I denne artikel redegør Nordjyske Museer kort om, hvad der blev fundet.
En foreløbig udgravningsrapport kan læses i artikel nr. 6: ”Udgravning af Støvrings ældste industri”. Når den endelige udgravningsrapport foreligger, vil den også kunne læses her på siden.
Læs mere: Møllefortælling 05

Artikel nr. 6: Udgravning af Støvrings ældste industri

Når der er foretaget en arkæologisk udgravning, udarbejdes en detaljeret rapport om det fundne. Her kan læses Nordjyske Museers meget foreløbige og summariske rapport.
Når den endelige udgravningsrapport foreligger, vil den også kunne læses her på siden.
Læs mere: Møllefortælling 06

Artikel nr. 7: Mastrup Vandmølle

Der har været vandmøller mange steder i vores område tilbage i tiden. Nogle kender vi eksistensen af, andre er blot navne – og endnu andre fortaber sig i de lokalhistoriske tåger. I 1975 fandt man, da man nedlagde dambruget i Mastrup for i stedet af etablere Mastrupsøerne, resterne af en vandmølle, der har rødder tilbage til middelalderen.
Det var museumsinspektør Jan Kock fra Aalborg historiske Museum, der stod for udgravningen og efterfølgende skrev udgravningsrapporten. Denne artikel er Niels Nørgaard Nielsens gengivelse af rapporten.
Læs mere: Møllefortælling 07

Artikel nr. 8: Kraften i det strømmende vand

Denne artikel giver en kort oversigt over, hvordan man gennem tiden har anvendt vandkraft gennem tiderne. Kraften i det strømmende vand har siden oldtiden været anvendt som erstatning for menneskelig muskelkraft. I Romerriget kun i yderst begrænset omfang, men siden i mere og mere avancerede indretninger. Først primitive vandhjul og skvatmøller, siden under-faldsmøller, brystfaldsmøller og overfaldsmøller. Inden for de sidste 150 år er vandturbinerne kommet til med en hidtil uhørt effektivitet.
I gammel tid brugtes møllerne først og fremmest til formaling af korn til mel eller til at drive maskiner i fabrikker. Nu om dage anvendes turbinerne først og fremmest til produktion af elektricitet.
Om et mindre elektricitetsværk kan læses i artikel nr. 12: ”Vandkraftværk i Øster Hornum 1917 til 1924”. Om et større, men ikke realiseret vær kan læses i artikel nr. 13: ”Hyldal Vandkraftcentral”.
Artiklen er skrevet af Niels Nørgaard Nielsen.
Læs mere: Møllefortælling 08

Artikel nr. 9: Vandmøller i fhv. Støvring Kommune

Denne artikel handler om de andre kendte vandmøller, der har eksisteret i hvad der var Støvring Kommune. Listen er langt fra dækkende. Dels vil det være for omfattende at omtale alle, dels foreligger der begrænset viden om de fleste for længst nedlagte vandmøller.
Om vandmøllen i Støvring kan læses i artikel nr. 1: ”Støvring Vandmølle – kort fortalt”, i artikel nr. 2: ”Hammerværket i Støvring år 1880” og i artikel nr. 4: ”Støvring Vandmølle – den uddybende fortælling”
Om andre vandmøller end den i Støvring kan læses i artikel nr. 10: ”Rebstrup Uldspinderi/Rebstrup Nedre mølle”, artikel nr. 11: ”Rebstrup Vandmølle”, i artikel nr. 12: ”Vandkraftværk i Øster Hornum 1917 til 1924” og i artikel nr. 13: ”Hyldal Vandkraftcentral”.
Artiklen er samlet og redigeret af Niels Nørgaard Nielsen.
Læs mere: Møllefortælling 09

Artikel nr. 10: Rebstrup Uldspinderi/Rebstrup nedre Mølle

Som en udvidelse af virksomheden Rebstrup Mølle, se artikel nr. 11, blev Rebstrup nedre Mølle anlagt i 1844. Virksomheden var i de første mange år en del af møllens samlede smedevirksomhed. I 1897 blev virksomheden om-lagt til uldspinderi, en virksomhed, der blomstrede op under 1. verdenskrig. I tiden, der fulgte, gik det ned ad bakke, men udbruddet af 2. verdenskrig satte igen fuld fart på uldspinderiet, hvilket afstedkom kontroverser med myndighederne. Da de internationale handelsbetingelser efter krigen kom tilbage i normal gænge, gik det igen nedad for virksomheden.
På stedet anlagdes fiskedamme og uldspinderiet overgik til Nationalmuseet, der efter nogle år genopstillede det ved Brede. Efter kort tid gik det på grund af manglende vedligehold i forfald og blev lagt i magasin omkring år 2000. Dambruget blev nedlagt i 2006.
Artiklen er skrevet af virksomhedens sidste ejer Bent Ebdrup Pedersen.
Rebstrup Mølle bestod oprindeligt af to møller. Om den samlede virksomhed kan læses i artikel nr. 11: ”Rebstrup Mølle”.
Læs mere: Møllefortælling 10

Artikel nr. 11: Rebstrup Mølle

Rebstrup Mølles eksistens kan spores tilbage til i hvert fald 1600-tallet. I denne meget grundige artikel redegøres for møllens historie som kornmølle og senere en omfattende virksomhed med smedevirksomhed, savskæreri og bageri. Ydermere omfatter artiklen et grundigt studie i møllens ejerforhold. I 1844 udvidedes virksomheden med Rebstrup nedre Mølle. Om den kan der læses i artikel nr. 10: ”Rebstrup nedre Mølle”.
På stedet blev anlagt fiskedamme først i 1950’erne, mens mølleriet fortsatte til 1960. Fiskedammene blev nedlagt omkring 2010.
Artiklen er skrevet af Irene Fjelsten og har været bragt i ”Himmerland og Kjær Herred” i 1989. Artiklen bringes her med tilladelse fra forlag og forfatter.
Læs mere: Møllefortælling 11

Artikel nr. 12: Vandkraftværk i Øster Hornum 1917 til 1924

Under 1. verdenskrig var der mangel på importeret brændsel. Derfor gik kreative folk i gang med at tænke i nye baner. Et af resultaterne af denne tænkning var opførelsen af et antal større og mindre elektricitetsværker baseret på vandkraft. I Øster Hornum tog en kreds af borgere initiativ til at opføre et lille værk på østsiden af Nibevej, hvortil vandet strømmede i store mængder fra de mange kilder i byen.
Værket blev en realitet i 1917, men kom kun til at fungere til 1924, hvor der kom vekselstrøm til byen leveret af kraftværket i Aalborg.
Artiklen er skrevet af Poul Christensen og revideret og udvidet af Niels Nørgaard Nielsen.
Om et større elektricitetsværk i vores område baseret på vandkraft kan læses i artikel nr. 13: ”Hyldal Vandkraftcentral”.
Læs mere: Møllefortælling 12

Artikel nr. 13: Hyldal Vandkraftcentral

Under 1. verdenskrig var der mangel på importeret brændsel. Derfor gik kreative folk i gang med at tænke i nye baner. Et af resultaterne af denne tænkning var opførelsen af et antal større og minder elektricitetsværker baseret på vandkraft. I Himmerland blev der gjort store tanker i begyndelsen af 1920’erne om opførelse af et kraftværk ved Hyldal, hvor en vandmølle hidtil havde været den lokale top af industrialisering. Planen var at opføre en stor dæmning, der opstemmede vandet fra Sønderup Å i en dam på omring 40 tdr. land.
Projektet led dog skibbrud, da det blev klart, at der var mere økonomi og fremtid i at få leveret vekselstrøm til området fra kraftværket i Aalborg.
Et lignende projekt blev etableret i Bindslev, hvor værket kører den dag i dag. I større format blev Vestbirk Vandkraftværk, Tangeværket ved Bjerringbro og en række andre opført.
Et lille værk blev opført i Øster Hornum; om det kan der læses i artikel nr. 12: ”Vandkraftværk i Øster Hornum 1917 til 1924”.
Artiklen er skrevet af John Hardy Nielsen.
Læs mere: Møllefortælling 13

Artikel nr. 14: Vindmøller i fhv. Støvring Kommune

Denne artikel fortæller kort om de vindmøller, der har været i det, der var Støvring Kommune: Bakmøllen i Støvring, Øster Hornum Mølle, Hjedsbæk Mølle, Byrsted Mølle, Torsted Mølle, Guldbæk Mølle og Hæsum Mølle.
Der kan læses mere detaljeret om Støvring Bakmølle i artikel nr. 15: ”Støvring Bakmølle” og om Byrsted mølle i artikel nr. 16: ”Byrsted Mølle”.
Artiklen er skrevet af Britta E. Nielsen og Niels Nørgaard Nielsen.
Læs mere: Møllefortælling 14

Artikel nr. 15: Støvring Bakmølle ca. 1870 til 1950

Efter de ny næringsloves ikrafttræden i 1862 kunne enhver slå sig ned som møller. I Støvring var i forvejen den ældgamle vandmølle. Den fik konkurrence af den nybyggede Bakmølle fra omkring 1870. Denne mølles historie og ejerforhold er der grundigt redegjort for i denne artikel. Møllen blev revet ned 1950.
Artiklen er skrevet af Britta E. Nielsen.
Om de øvrige møller i fhv. Støvring Kommune kan læses i artikel nr. 14: ”Vindmøller i fhv. Støvring Kommune”.
Læs mere: Møllefortælling 15

Artikel nr. 16: Byrsted Mølle 1884 til ca. 1938

Efter de ny næringsloves ikrafttræden i 1862 kunne enhver slå sig ned som møller. I Torsted blev der i 1884 opført en vindmølle lidt syd for krydset mellem Byrstedvej og Abildgårdsvej. Artiklen redegør for møllens virke og ejerforhold gennem årene. Møllen blev nedlagt omkring 1938.
Artiklen er skrevet af Britta E. Nielsen.
Om de øvrige møller i fhv. Støvring Kommune kan læses i artikel nr. 14: Vindmøller i fhv. Støvring Kommune.
Læs mere: Møllefortælling 16

Artikel nr. 17: Gårdmøller

Fra gammel tid havde man kørt sit korn til en større mølle, som regel en vandmølle, for at få det malet. Efter frigivelse af møllerfaget i 1862 blev der bygget mange vindmøller, både store som Bakmøllen i Støvring og et antal mindre som den ved Hæsumgård. Mindre ejendomme blev for en del forsynet med meget primitive møller kaldet stokmøller. Efter år 1900 kom profes-sionelt producerede møller, kaldet vindmotorer, til opsætning på landejen-domme på markedet. Der var tale om to typer, nemlig vindrosen og klapsejleren. Sådanne vindmotorer trak kværn, hakkelsesmaskine, vandpumpe, tærskeværk og hvad man ellers havde af maskineri. Efterhånden som der op gennem 1900-tallet kom elektricitet til landejendommene gik møllerne i forfald og erstattedes af elektromotorer.
Artiklen er samlet og redigeret af Niels Nørgaard Nielsen.
Læs mere: Møllefortælling 17

Artikel nr. 18: Vindenergiens genkomst – nu produktion af elektricitet

De gamle trækonstruerede vindmøller blev efterhånden udkonkurreret af møllerier drevet af dampmaskiner og senere dieselmaskiner eller elektricitet. På landet og i mindre håndværksvirksomheder fik man i begyndelsen af 1900-tallet mange steder installeret vindmotorer, enten klapsejlere eller vindroser. Da disse gik i forfald i løbet af 1950’erne, så det ud til at vindkraften var ved at være en saga blot. Energikriserne i 1970’erne fik bogstaveligt talt ”vinden til at vende”. Ildsjæle med forstand på mekanik gik i gang med at udvikle og konstruere først små, siden større og større vindmøller, der producerede elektricitet.
På Nihøjevej i Øster Hornum fik en gruppe folk etableret Nihøje Vindmøllelaug I/S, der opstillede en 99 kwt. mølle fra firmaet Nordtank. Denne mølle producerede strøm til 2002, hvor den blev taget ned. Folkene bag denne mølle købte sig herefter ind i en større mølle på Harrildvej.
Artiklen er samlet og redigeret af Niels Nørgaard Nielsen.
Læs mere: Møllefortælling 18

Artikel nr. 19: Hestegang – en næsten glemt ”kraftmaskine”

En hestegang er en anden gammelkendt kraftmaskine, der hverken kræver vind eller strømmende vand, men en hest for at trække maskineriet, der normalt var opstillet på en landejendoms gårdsplads. Hesten gik rundt og rundt forspændt en bom, der via et system at tandhjul og aksler overførte kraften til kværn, vandpumpe, hakkelsesmaskine eller hvad der var brug for til ejendommens drift.
Artiklen er skrevet af Niels Nørgaard Nielsen.
Læs mere: Møllefortælling 19